Glasperlens historie
Et gammelt kunsthåndværk får sin renæssance
Allerede omkring 3500 f.kr. blev det første glas skabt i Egypten og Mesopotamien. Da processen var meget langsommelig og besværlig, blev glasperler de rene luksusvarer, som det ofte kun var herskere, der havde råd til.
Foto 1: Ægyptiske fayenceperler
Omkring 200 f. Kr. blev de første glasperler produceret i Europa, men i forhold til kunstfærdighed var de endnu ikke på højde med orientalske. I bronzealderen (fra 1200 f. Kr.) blev de hyppigere. Der blev udviklet mange former og mønstre f.eks. øjenperler med mange lag , noprede og spiralformede mønstre og figurperler.
Foto 2: Fønikisk hundehovedperle 650 f. kr.
Foto 1
Foto 2
Omkring år 100 f. Kr. blev glas til et meget elsket håndværk i Romerriget. De romerske perler efterlignede for det meste dyre ædelstene. De var på en gang handelsvare og valuta: De var små, lette at transportere, uforgængelige, smukke og elskede. På den måde bredte viden om glasfremstilling og glasforarbejdning sig i hele den dengang kendte verden. Således blev produktionen sandsynligvis overtaget af Alemannerne omkring 400 e. Kr., og her fortsatte udviklingen til omkring år 800. Lignende mønstre dukkede også op hos vikingerne i årene 800-1000. De handlede med hele verden, sikkert også allerede med Amerika. Der er gjort mange arkæologiske fund af handelsvarer, bl.a. også perler.
Foto 3: Romersk glasperle 1. århundrede, Foto 4: Keltisk øjenperle
Foto 3
Foto 4
For at slippe for de voldsomme uroligheder under korstogene flygtede orientalske glasmagere i det 13. århundrede til Venedig. Gennem samarbejdet mellem venetianske og byzantinske glasmagere opstod en enestående viden, kunnen og kreativitet. Vel havde Venedigs glasmagere mange rettigheder, men straffen for at røbe hemmeligheder var døden. Hovedproduktet var perler. Med opfindelsen af rosenkransen omkring 1250 voksede efterspørgslen efter glasperler eksplosivt. På grund af deres meget kraftigere og lysende farve afløste røde glasperler de koralperler, som indtil da var blevet anvendt i Orienten. Glasperlemagerne havde deres egne bylav. I 1291 blev de flyttet over på øen Murano. I 1454 og igen i 1547 blev det forbudt glasmagerne at have kontakt til pårørende og bekendte uden for republikken. De måtte heller ikke rejse væk.
Foto 5: Mala- og rosenkranse
Foto 5
I det 15. århundrede var perler en af de vigtigste handelsvarer over hele verden og var efterspurgt som aldrig før. Den kendte verden blev større, efterspørgslen voksede, og profitterne voksede enormt. Perleproduktionen blev hele tiden forbedret. Der blev rationaliseret, og nye farvningsprocesser blev afprøvet med nærmest alkymistiske forsøg. Perlerne var hule eller massive, ensfarvede og spraglede, med meget avancerede mønstre, trukket og hakket, tromlet og omviklet. I Afrika byttede man perler mod olie, guld og slaver, Europa havde brug for uendelig mængder af perler til rosenkranse, og den muslimske verden havde brug for dem til bønnekæder. Efter 1492 flød tonsvis af perler ind i handelen med Amerika, hvor glas indtil da havde været fuldstændig ukendt og derfor var særdeles efterspurgt.
Foto 6: Chevronperle, Foto 7: Perlestrenge
Foto 6
Foto 7
Især Bøhmen gjorde sig bemærket med anvendelsen af nye teknologier, og perler herfra blev solgt til hele verden. Dermed skabtes grundlaget for den masseproduktion, som nu overvejende finder sted i Sydøstasien.
Foto 8: Små mønsterkort fra ca. 1920 og 1940
Fra det 17. og 18. århundrede kender man stationære glasfabrikker, ofte i nærheden af klostre. Behovet for glasvinduer, skåle og perler voksede, og man ville ikke længere være afhængig af import. Menneskesmuglere smuglede hele familier af glasblæsere fra Murano til europæiske fyrsteslotte som f.eks. Augsburg og Nürnberg, og på den måde smuldrede Venedigs monopol.
Foto 9: Millefiori 17. 18. og 19. århundrede
Foto 8
Foto 9
For få år siden blev dette skønne kunsthåndværk genopdaget.
I hele verden bliver der nu fremstillet fantasifulde glasperleunika af høj kvalitet.
Foto 7-12: Historiske perler:
Vi ved, at man i vikingetiden har haft en stor lokal produktion af glasperler, ligesom man allerede i tidlig vikingetid har haft en stor import af glasperler fra det orientalske område. I Cairo og Hebron findes der stadig glas- og glasperlemagere, hvis teknikker ikke har ændret sig væsentligt de sidste 1000 år, ligesom der i Tyrkiet findes en gruppe glasperlemagere, der fortsat fremstiller glasperler med metoder, der har været kendt siden vikingetiden. Deres kunnen er gået i arv fra far til søn gennem generationer, og de er i dag de sidste traditionelle håndværkere i Mellemøsten, der stadig laver glasperler ud fra en tradition, der kan føres tilbage til oldtid og tidlig middelalder.
Tysk originaltekst: Renate Müssler. Oversat af Povl Kristensen med tilladelse fra Glasperlenspektrum.
Perlefotos: Sammlung historischer Glasperlen: Oliver Havel, München, og Sammlung Gunnar Haag, Offenbach