Januar 2018
Flaskepost fra Vietnam januar 2018
D. 1. januar 2018 drog vi 19 dage til Vietnam, hvor vi rejste gennem landet fra nord til syd.
Igen ren luksus med min mand som guide, der vidste alt om Vietnamkrigen og landets historie i øvrigt.
Sapa ligger i det nordvestlige Vietnam ca. 1650 meter over havet. Så der kom ingen flaskepost af sted herfra. Men naturen er storslået med smukke landskaber og farverige lokale markeder.
Den gamle vandmølle ved Cat Cat.
En lille landsby meget længere ude end Cat Cat.
Hanoi har været hovedstaden for hele Vietnam siden 1976 og var hovedstaden i Nordvietnam fra 1954 til 1976. Byen har i dag 7.785.000 indbyggere og vel næsten lige så mange scootere og motorcykler, som konstant passerer og tilfører noget nutidig storbylarm til den 1000 år gamle by.
Alle tager hensyn til hinanden, og går man blot i et støt og jævnt tempo, kan vejene krydses med lukkede øjne – og for os vesterlændinge med hjertet oppe i halsen.
Lækker street food, som vi nød godt af næsten hver dag.
Halong Bay – Vi måtte med et lille udflugtsskib/krydstogtskib på tur på Halongbugten.
Trods en smule dis er Halong Bay – ”de nedstigende dragers bugt” – et smukt, smukt syn.
Flot vand krydret med omkring 3000 små kalkstensøer drysset med let hånd over hele bugten, som en drage, der ifølge myten har spyet ægte perler, som, straks de rørte vandoverfladen, blev forvandlet til de små klippeøer.
Jeg måtte da lige have en lille svømmetur og kikke efter James Bond (Tomorrow Never Dies fra 1997).
Tilsyneladende var det ikke noget, man gjorde, for ”det var jo koldt”, så der var vildt mange, der tog billeder af mig i vandet.
Mens Povl tog en lur, tog jeg en kajaktur sammen med en dejlig hollandsk dame, Joke. Det var helt fantastisk at ro rundt mellem klippeformationer og perledambrug.
Lige før vores skib vendte stævnen mod havn, skulle en lille engel skibes afsted. Denne gang i selskab af en turkis perle med hvide hjerter. På den måde kan jeg identificere engel og afsendelsessted, når flaskeposten bliver fundet.
Her var det rette sted til afsendelse af en flaskepost – midt i Halongbugten.
Næste stop blev Hoi An – efter sigende den smukkeste by i Vietnam, hvor den gamle bydel er helt lukket for kørende trafik. Måske meget godt, for man ville slet ikke kunne køre for turister.
I hele byen hænger de smukke og hyggelige lanterner i mange forskellige farver .
I Hoi An har man en gammel fuldmånetradition, hvor man ærer sine forfædre, men også søsætter sin egen lanterne med sine ønsker for fremtiden. Nu til dags kan det gøres hver aften.
Langs med floden kunne man se de lysende lanterner fra selve byen. Vi havde ikke flasken med, så jeg sendte to små lykkelanterner af sted. Jeg ved ikke med Povl, men mit ønske er i hvert fald gået i opfyldelse.
Vietnamesere er bare de rareste, sødeste og mest imødekommende mennesker. På Coconut Island fik jeg en god ven, som forsøgte at lære mig at flette græshopper og smykker af kokosnødspalmeblade.
Vi fandt en sandstrand. GPS-destination fra mobiletelefonen.
Jeg havde forventet en eventyrligt smuk, hvid sandstrand med flotte palmer. Hmmmm, det har den sikkert været for år tilbage. Men nu var den kystsikret med grimme, kæmpestore sandsække.
Engel nr. to skulle sendes. Denne i selskab med en sort perle med hvide dutter og igen sorte dutter.
Uha, bølgerne slår op på sækken. Der skal kastes langt…………
Øv, den kom ikke langt, og bølgerne skubbede den hele tiden ind igen. Det var dog ikke sikkert at vove sig ned for at hente den igen. Tidevandet kommer nok og henter den.
God rejse, når tidevandet snupper dig, min lille ven.
Cu Chi-tunnlerne
Jaaa, det går lige, med lidt armkræfter og på den diagonale led. Når Viet Cong kunne kravle rundt under jorden og leve der i månedsvis, kunne jeg vel også tage mig sammen til at prøve. De har virkelig haft det trangt, selvom de jo er noget mindre end nogle af os europæere.
To af os havde mod på at komme længere ned. Jeg kom ned og kravlede i gangen, der var to etager nede, men guiden turde ikke lade mig komme ned til tredje niveau. Han kikkede på min numse og rystede på hovedet.
Povl tog på krigsmuseum, mens jeg tog en dagsudflugt på Mekongdeltaet. Wau, en fantastisk oplevelse. Igen var vejret ikke det bedste, men storslået var det alligevel.
GPS-position fra telefonen.
Den lille engel, der her bliver sendt ude midt i Mekongdeltaet, har selskab af en perle, der er gennemsigtig mørkegrøn med lysegrønne dutter.
Afsted med dig, lille engel. God tur, og sid nu ikke fast i alt det grønne ”kæmpeandemad”.
Jeg venter med spænding på at høre, hvor du bliver fundet.
Held og lykke på rejsen.