Flaskepost fra Skotland sommeren 2016
I sommerferien i 2016 var min dejlige mand Povl og jeg en tur i Skotland. Fascinerende naturscenerier udspillede sig med lavthængende skyer, rusk og regn såvel som blanke søer og flot, blå himmel med høj sol.
Landskabet er bare så betagende og blev ydermere tilsat spændende historie om sagnomspundne slotte, borgruiner og stridende klaner, fortalt af min historiekyndige mand undervejs rundt i landet. En helt fantastisk ferie.
Jeg havde taget et par af mine små englebaskere alias Felderengle med på turen.)
(Forrige år havde jeg et par med til Grækenland, hvor en dejlig restaurantværtinde fik en engel, fordi hun bare var så sød.)
Pludselig fik jeg den ide, at jeg gerne ville se, hvor langt mine små engle kunne komme omkring i verden, hvis de blev sendt med flaskepost.
Først måtte et brev skrives.
Så måtte der drikkes lidt vand, og flaskerne skulle tørre.
Brevene blev rullet sammen og englene bundet på.
Derefter kom engel og brev i de tørre flasker, og låget blev forseglet med neglelak. De tre forseglede flasker nød morgenens fantastiske skyformationer fra vinduet på Glenaladale B&B.
En fjerde flaske med post sneg sig ind. Nu var det bare at finde ud af, hvor flaskerne skulle søsættes.
Det kunne have været sjovt at sende en engel fra Orkneyøerne, men desværre kom ideen med at sende engle med flaskepost først, efter at vi havde besøgt de fantastiske Orkneyøer.
Fra Orkney fulgte vi kysten vestover og tog færgen fra Ullapool på fastlandet til Stornoway på De Ydre Hebrider.
Vi fandt et godt flaskepoststed på færgen, og den første engel blev søsat d. 20. juli.
Næste gode sted at sende flaskepost fra blev De Ydre Hebrider. Den 21. juli fandt vi en fantastisk, næsten sydhavslignende bred sandstrand helt ude ved vestkysten af øen Harris ved navn Luskentyre.
Flaskeposten flyder her nøjagtigt midt i billedet lige på toppen af bølgen. Den forsvandt hurtigt ud af syne.
Sidst på eftermiddagen samme dag nåede vi til det sydvestlige hjørne af øen Lewis. Stedet hed Hushinish med en hyggelig lille strand.
Men ak – vejr og vind var ikke med os, så flaskerne kom ind igen flere gange. De blev samlet op og gemt til en anden god gang.
Denne gode gang kom så på færgen tilbage til fastlandet den 22. juli. I høj formiddagssol og rolige bølger kom de af sted. Nu venter jeg så bare spændt på at høre, hvor min flaskepost med mine små engle er drevet hen.
De næste engle vil blive sendt afsted i glasflasker. De kan godt nok gå i stykker, men vil jo blot blive slået itu og slidt til små stykker, der ikke ødelægger naturen, som plastikken gør.